X

Med primax har jeg fået kontrollen tilbage



For lidt over to år siden fik Bjarne Strømgaard sine primax-høreapparater, og med den tilhørende touchControl App på sin telefon, har han nu genvundet kontrollen over sin hørelse.

”Selv om jeg har høretab, vil jeg gerne have en helt normal hverdag. Når jeg bruger mine primax-apparater, kommer de bare på ørerne om morgenen, og så skal de fungere uden problemer og uden, at jeg behøver gøre noget. Og det gør de”, fortæller Bjarne Strømgaard, der har haft sine Signia primax-apparater i 2,5 år nu.

Sammen med apparaterne fik Bjarne også installeret touchControl App på sin smartphone, så han kan ændre lydstyrke, skifte lytteprogram og ændre retningsvirkningen nemt og diskret. Og særligt muligheden for ændring af retningsvirkningen har været til stor gavn.

”Hvis jeg har svært ved at høre èn bestemt persons tale, mens der er mange andre personer, der taler til fest eller til møder, vil jeg fokusere på de personer, jeg vil høre. Og det gør jeg ved at indstille retningsvirkningen på min app. Jeg hører godt i hverdagen, men hvis der er problemer, kan jeg aktivt gøre noget og så kan jeg forstå, hvad der bliver sagt. Med mine primax-høreapparater får jeg kontrollen tilbage”, fortæller Bjarne og hans hustru, Hanne, tilføjer: ”Nu svarer Bjarne på det, der bliver spurgt om uden, at han behøver at gætte, hvad der spørges om”.

Afhængig af touchControl App
Bjarne oplever tit, at andre høreapparatbrugere spørger, hvad han dog gør med sin mobiltelefon, og de bliver ofte forbavsede over de muligheder, der eksisterer med Signia-høreapparater og de tilhørende apps.

Andre personer tror blot, at mobiltelefonen bruges til en hurtig sms, og de har slet ikke bemærket de små primax-apparater, førend Bjarne selv gør opmærksom på dem. Og for Bjarne er touchControl App blevet så vigtigt et redskab, at han har svært ved at undvære den.

”Vi var til en fest og pludselig indså jeg, at jeg havde glemt min mobil med app’en. Jeg vil gerne kunne forstå, hvad der bliver sagt, så jeg forlod festen for at køre hjem for at hente den”, fortæller han.

Fuglefløjt og metalboring
Bjarne er tit på tur i naturen og er også aktiv jæger. Med sine primax-høreapparater kan Bjarne nu igen høre de høje fuglefløjt, som ellers var forsvundet.

”Når jeg er på andejagt, kan jeg høre den høje fløjten fra ænderne, før jeg kan se dem, så jeg ved, at jeg nu skal være klar til skud,” fortæller han.

Men det er ikke kun forstærkningen af lyde, der har været gavnlig for Bjarne. Hans tidligere arbejdsplads var et støjfyldt miljø med pludselige høje lyde eller konstant skarp støj fra metalboringer. Og her blev støjen nemt dæmpet med den effektive støjdæmpning i apparaterne – en funktion, Bjarne nødigt ville være foruden.

Læs mere her: signia-pro.dk/pure-primax